Syv lag - forside

Gutkind, 2021.

En digtsamling om kejsersnit og klimakrise. Om hvad det vil sige at sætte et barn i verden.

Komponist Sandra Boss har sat musik og lyd til de første tre af bogens kapitler i en podcast du kan finde her eller i din podcast-app.

Interview om bogen her og her. Podcast-interviews her og her.

“Julie Sten-Knudsens digte udfolder med stilfærdigt mesterskab lyrikken som på den ene side en fejring af det mindste blad, på den anden side et klagesuk over kroppens og Jordens sårbarhed.” ❤❤❤❤❤ Lilian Munk Rösing, Politiken

Syv lag er en både rørende og brutal samling digte, der hele tiden bevæger sig lige dér, hvor livet, naturen og mennesket er mest skrøbeligt: Det livstruede foster, den udryddelsestruede sommerfugl. Det er digte om angst for alt det, der kan gå galt, men også digte fyldt med håb.” Louise Juhl Dalsgaard, Kulturmagasinet Fine Spind

“Øm, voldsom og ængstelig… masser af præcision og stilfærdig intensitet.” ★★★★ Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten

“Julie Sten-Knudsens digte er til tider smukke, til tider rystende… Den [lyriske] stemme er virkelig sikker, diskret musikalsk, diskret i sin rytmiske præcision, behagelig uden at være behagesyg. Som læser føler man sig i godt selskab.” Tue Andersen Nexø, Information

“Smuk og virkningsfuld.” ❤❤❤❤❤ Anna Møller, Femina

“Sten-Knudsen bevæger sig legende let mellem de helt nære og personlige oplevelser, de historiske kvindeerfaringer og et reflekterende sprog, der ganske nøgternt graver dybt ind i de menneskelige (måske kvindelige) grundvilkår. Sådan er hendes egensindige, stærke stemme.” ★★★★★ Christian Stokbro Karlsen, Kulturen.nu

“En følelsesladet rejse med udsving i forskellige retninger, der inviterer læseren til at falde med ned i én afgrund og krybe op ad siden på nye bakketoppe… En moderne digtsamling med utroligt meget på hjerte.” Johanne Lehmann Daugaard, Littuna.nu