Forsiden af Jeg drømte om at få den østlige takvinge at se igen

PJ Press, 2020. Udkommet i 90 håndsyede eksemplarer (udsolgt). Bogen kan læses her.

Hæftet handler om sommerfugle og om de mennesker der elsker dem. Vi hører om deres eufori over at finde en ny art, om deres sorg over at de danske sommerfugle er i tilbagegang, og vi følger dem i en ophedet diskussion om hvordan man skal opføre sig over for sommerfuglene. Hæftet indeholder også et mindeord for nogle af de arter der i løbet af det 20. århundrede er uddøde i Danmark. Med undtagelse af et enkelt (lettere omskrevet) digt af Klaus Høeck er alle hæftets tekster readymades eller “funden poesi”.

Med hæftet følger også et linoleumstryk af en sommerfugl der er sjælden, uddød eller truet i Danmark (postkortstørrelse, fem forskellige motiver).