Gyldendal, 2017.
En bog om de aftryk mennesker sætter i deres omgivelser. Både på et mikroplan, som når digtenes jeg kæmper med ukrudt og skadedyr i haven, og i et større perspektiv, som når digtene noterer sig vores påvirkning af atmosfærens sammensætning, eller hvordan vi former og omformer hele landskaber. Digtsamlingen tegner et portræt af det selvbevidste menneske i den antropocæne tidsalder.
Præmieret af Statens Kunstfond i december 2017.
Interview om bogen i Politiken.
“Suveræn… Ren lindring for et stresset hjerte… Gid jeg kun skulle sidde oppe i et træ og læse de her digte resten af året.” Linea Maja Ernst, Weekendavisen
“Julie Sten-Knudsen hører til blandt de bedste digtere, vi har… Bogen er tydelig i sin holdning, men samtidig skrevet afvæbnende og inviterende. Hvem ved? Måske kan man alligevel redde klimaet med en digtsamling.” Mathias Anker Kure, Kulturkapellet
“En smuk undersøgelse af de aftryk, vi sætter på vores omgivelser og hinanden.” Solveig Daugaard, Information
“Sobre og præcise digte… registrerende, men også følelsesfuldt; naturlyrik, men også social digtning.” Lilian Munk Rösing, Politiken
“Sitrende snapshots… fortjener langsom læsning.” Sine Gerstenberg, Eurowoman
“Det er ikke katastrofiske klimadigte, men måske snarere, hvad man kunne kalde hverdagslig økopoesi… Disse digte ser på økokrisen fra skovturens, strandvandringens, havearbejdets og turistens perspektiv, kunne man sige, hvilket har den klare styrke, at digtene stilfærdigt formår at skærpe vores opmærksomhed for alt det, vi måske normalvis ikke ser eller hører, og på den måde gør de os klogere på vores tilværelse og daglige omgang med omgivelserne.” Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad
Bosnisk oversættelse af Alen Mešković, fra strane.ba (2021) 
Polsk oversættelse af Bogusława Sochańska, blev hængt op som plakat i Kraków som del af klimadigt-projektet “Poems in the City” (2020) 
Foto af C.Y. Frostholm fra udstillingen “Autoportrait cassé” (2019) 
Et digt om træer kom med i Claudia Comtes katalog (2019) 
Engelsk oversættelse af Andreas Eckhardt-Læssøe i antologien “Vi kan bo her mens vi venter” (2017) 
Antologien “Vi kan bo her mens vi venter. Stemmer i den antropocæne tid” (2017) har lånt sin titel fra et digt i “Spor efter fugle”
