Forlaget Basilisk, 2012.
Digtsamling oversat fra svensk.
Digtene i Min krig, suiter mærker sig langsomt frem, bestemte sætninger gentages i forskellige sammenhænge med små variationer, som om deres betydning skal udfoldes forsigtigt, lidt efter lidt. Skråstregerne markerer pauser, men også tvivl: Måske kan ordene byttes ud, måske ikke, måske er alle muligheder nødt til at forblive åbne.
De to hovedspor, som glider ind i hinanden, er krigen og forholdet mellem mor og barn. Krigen kan både opfattes konkret og som en metafor for familierelationen. I familien findes livslange kampe, barnet kan være morens fjende og omvendt, de mest kærlighedsfulde relationer er også de mest konfliktfyldte. Barnets utaknemlige, evige krav på omsorg virker som en slags vold mod moren, samtidig med at omsorgen for den syge mor sammenlignes med vold. Digtene synes at opstille en parallelitet mellem vold og kærlighed, og i jegets intime rum udspiller sig en kærlighedskrig fuld af dødsbilleder, sorg og smerte.