Forside af Kapitel et

Forlaget Arena, 2015.

Digtsamling oversat fra svensk.

Kapitel et er et hovedværk i ny skandinavisk digtning: ved sin alvor, sin originalitet og ved sine formmæssige ambitioner, har bogen været med til at omforme det poetiske landskab i Sverige. Det er en bog, der umiddelbart overbeviser læseren med den skrøbelige præcision, der præger billedsproget i bogens poetiske prosa. Billeddannelsen henter sit materiale fra et genkendeligt, intimt og hverdagsligt rum; huset, haven, familien er genkommende temaer, og det er en af bogens styrker, at det ordinære og almene bliver voldsomt og intenst sanseligt gennem teksterne.

Kapitel et er en bog om ensomhed; det grundlæggende tema er umuligheden af at kunne henvende sig til det andet menneske gennem sproget. Tematiseringen af ensomhed og henvendelse leder til en sprogkritik, som blandt andet udmønter sig i et brud med fortællingens strukturer: Kapitel et skrider ikke fremad fra første til sidste kapitel, men går uophørligt i stå og vender tilbage til begyndelsen – forsøget på henvendelse og samhørighed. Både grammatik og syntaks, den omgivende tingsverden og de hverdagslige relationer udforskes med en intim og sorgfuld alvor.