Kategorier
Ikke kategoriseret

Mere om Tunedal

Mikkel Bruun Zangenberg har anmeldt min oversættelse af Jenny Tunedals Min krig, suiter i Politiken (10/06/2012). Bogen får fem ud af seks hjerter. Læs anmeldelsen her.

I samme avis er Jenny Tunedal interviewet af Nicklas Freisleben Lund. Hun siger bl.a.: “At skrive poesi er ikke at gestalte færdige argumenter, men at tvivle. På den måde er bogen en slags u-videnskab, der netop kæmper med en masse forskellige udsagn og overgiver sig til tvivlen og forvirringen mellem det politiske og det private.”

Her har jeg skrevet en tekst om mit arbejde med oversættelsen.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Apostrofe-artikel i Den Blå Port

Jeg har en artikel om apostrofer og spørgsmål i Den Blå Port nr. 90: “”Læs mig! Jeg har store bryster.” Den pinlige apostrofe og andre poetiske henvendelser”. I artiklen analyserer jeg bl.a. digte af Mette Moestrup og Lars Skinnebach. Den begynder sådan her:

O, M. M. Jeg har talt om dig i dag, mens du ikke var der, og nu taler jeg til dig, mens du ikke er her. Eller: Jeg har ikke talt om dig, men om et digt, som du har skrevet. Og jeg taler ikke til dig her, jeg skriver. Men jeg blander tingene sammen. Jeg kan ikke lade være. Lad os sige at jeg bruger min stemme. Lad os sige at jeg har en stemme og en krop, at jeg findes, og at du findes. Lige netop det tror jeg vi kunne blive enige om, hvis du var her og kunne svare på spørgsmålet: Tror du på det? Det er muligt, at jeg skriver denne tekst i forventning om dit mulige svar og som svar på ting du tidligere har sagt og skrevet, at jeg henvender mig til dig for at fremkalde forestillingen om en samtale, hvor jeg kan prøve at argumentere imod dine potentielle indvendinger, og at jeg med min henvendelse lader dine ord og synspunkter flyde ind i teksten. Men det er også muligt, at denne tekst ikke har noget som helst med dig at gøre, at jeg udelukkende tiltaler dig for at iscenesætte denne tekst som en begivenhed, der kan vække din fraværende stemme til live, og iscenesætte mig selv som den forfatter, hvis stemme kan påkalde hvem som helst, hvor som helst, når som helst. Jeg puster mig op: Prætentiøst, pinligt. Det er muligt, at du ikke er andet end et par bogstaver i den første linje af min tekst.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Jenny Tunedal: Min krig, suiter

Jenny Tunedals Min krig, suiter udkommer den 2. maj på Forlaget Basilisk, i min oversættelse. Jeg har også skrevet et efterord.

Jenny Tunedal (f. 1973) er digter og kritiker. Hun debuterede med digtsamlingen Hejdade, hejdade sken i 2003. Hendes anden bog, Kapitel ett, kom i 2008, og Mitt krig, sviter i 2011. Tunedal har op gennem 00’erne været en markant stemme i den svenske litteraturdebat, både som redaktør for tidsskriftet Lyrikvännen og som kritiker og litteraturredaktør på Aftonbladet.

Udgivelsen bliver fejret med et arrangement lørdag den 12. maj kl. 19.30 på CaféTeatret i København. Der vil være oplæsning ved Jenny Tunedal, Mette Moestrup, Amalie Smith og Morten Chemnitz. Gratis entré, alle er velkomne.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Hjem er en retning præmieret af Statens Kunstfond

Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har besluttet at tildele en præmiering på kr. 75.000 for værket Hjem er en retning.

Udvalget har følgende motivering for præmieringen:

Naturen er alle vegne i Julie Sten-Knudsens debutdigte, og det er den på en velgørende og uprætentiøs måde, så selv lyden af regn i al sin enkelhed kan åbne for utallige andre verdener: ”Hvis du tænker på mig/er det den ru granitvæg/du mærker/under dine fingre. Hvis du husker mig/så husk mig på samme måde/som du husker/lyden af regn.” Forfatteren er ikke bange for at bruge en slidt metafor som rosen, og hun gør det så overbevisende, at rosen ikke først og fremmest er en metafor, men netop den bleggule rose dét sted dén oktoberdag. Julie Sten-Knudsen er heller ikke bange for at være alvorlig og vemodig. Der er ikke noget ironisk eller vrængende over hendes sammenvævning af det skønne og det grimme. Julie Sten-Knudsen er en klassisk funderet lyriker, og hendes projekt er en seriøs granskning og en næsten moralsk tro på, at der er en mening, og at mennesket er til i verden og har en betydning for andre mennesker. Men også humoren er der plads til, f.eks. som i linjer som disse: ”Nerverne/sidder og jamrer sig/uden på tøjet, tag det af:/skjorte, bukser, sko./Du må leve med kroppens/katastrofer.” Der er en velgørende enkelhed over samlingen, der ubesværet kan færdes mellem stemninger, fra det smukt rolige og eftertænksomme til digte, der er præget af stakåndethed, af angst: ”læg dig ned, perle. Læg dig/på asfalten. Der kører ingen tog/i den retning.”

Kategorier
Ikke kategoriseret

Göran Sonnevi: Klangenes bog

Klangenes bog (sv. Klangernas bok) af Göran Sonnevi udkom i fredags på Forlaget Arena, i min oversættelse.

Digte om jegets mors sygdom og død løber som en rød tråd gennem Klangenes bog, og døden er et af digtsuitens vigtigste temaer. I et mundret og rytmisk sprog, der af og til låner begreber fra matematikkens og musikkens verden, reflekterer jeget over døden i en fri bevægelse mellem forskellige niveauer: I ét digt fortæller moderens læge detaljeret om, at hendes bug er fuld af cancervæv, et andet sted overvejer jeget, om man kan sætte lighedstegn mellem udødelighed og døden, eftersom mennesket først fremtræder som en helhed, når det ikke findes mere.

Hele tiden har jeget det ene øje rettet mod det nære, hverdagens begivenheder, og det andet mod universet, hvor kometer river sig løs, eller fugleengle samles i en brusende storm. På få linjer kan et digt bevæge sig fra en solsort, der roder i gamle blade, til en sætning som »Strukturerne er i deres fødsel«. Kærlighedsdigte indgår på lige linje med digte, der prøver at forstå, hvordan samfundet eller universet hænger sammen. Det samfundskritiske jeg er også et selvkritisk jeg, der ikke vil være »blandt de retfærdige«, men vil bevare bevidstheden om, at det onde findes i ham selv såvel som i de ydre strukturer. Klangenes bog genanvender den overordnede form fra den tidligere Små klanger; en röst (1981), og fylder den med nyt indhold.

Sonnevis evne – og mod – til at skrive poesi, der inddrager politik, naturvidenskab og filosofi, gør det oplagt at sammenligne ham med en digter som Inger Christensen – et slægtskab, der bliver særligt tydeligt i Klangenes bog, hvor Sonnevi ligesom Christensen bruger sonetformen.

Bogen kan fx købes i Møllegades Boghandel (Møllegade 8A, København N) eller bestilles ved at skrive til mail@forlagetarena.dk.