Oversættelser!

Jeg har oversat Kapitel et af Jenny Tunedal, den udkommer i dag på Forlaget Arena og er anmeldt i Politiken med stort flot billede og det hele. Rygtet siger at der er flere anmeldelser på vej i weekenden. Man kan læse mere om bogen på Arenas hjemmeside.

Min egen digtsamling Atlanterhavet vokser udkommer i svensk oversættelse på Rámus förlag i 2015, oversat af selvsamme Jenny Tunedal. Det bliver spændende.

Og så skal jeg oversætte en roman af den svenske forfatter Andrzej Tichý: Kairos. Den er planlagt til at udkomme på Forlaget Arena til vinter.

txt.ville

I dag begynder den nordiske litteraturfestival txt.ville. Den finder sted på Nordatlantens Brygge i København fra i dag til og med lørdag, og der kommer til at foregå en hel masse spændende ting.

Der er fx KUP-oplæsning fredag aften kl. 19 med Athena Farrokhzad [SE], Khashayar Naderehvandi [SE], Zoltan Ará [DK], Maja Lee Langvad [DK], Mette Moestrup [DK] og Julie Sten-Knudsen [DK]:

KUP inviterer til oplæsning med et samlet tema omkring racialisering, hvidhed og familie. KUP har inviteret en række forfattere, som i deres værker bl.a. undersøger, hvordan det er at leve og tænke i samfund, hvor det at være “dansk” eller “svensk” i daglig tale er lig med at være hvid. De skriver om hvidhed som et rum, hvor den farvede krop bliver fremmed for sig selv, om blegemidlet, der løber gennem syntaksen, om rædslen for konfirmationskjolens broderie anglaise.

Og lørdag formiddag kl. 10 står Maja Lee Langvad og jeg for en læsekreds med titlen “Litterære strategier i værker om hvidhed og racisme”.

Se hele festivalens program her.

Audiatur

Jeg skal på Audiatur poesifestival i Bergen 3.-5. april.

I den forbindelse er jeg blevet interviewet af Carina Elisabeth Beddari, interviewet hedder “Blåøjet”. Her er et uddrag:

“Vreden er vel i første omgang en anledning til at skrive, den peger på noget, der gør ondt, en uoverensstemmelse mellem jeget og verden. Hvorfor bliver jeg vred over det her, som de andre ikke lægger mærke til? Hvorfor er de andre ikke vrede over det? Er der ingen, der forstår mig? Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Man kan nå til et punkt, hvor man er nødt til at sige fra for overhovedet at kunne være i rummet. Hvis man har adgang til at skrive bøger, kan det være dér, man gør det. Man kanaliserer vreden ud i sine tekster, arbejder med den, giver den en form, så man kan betragte den lidt på afstand. Måske ændrer den oprindelige vrede karakter undervejs og bliver til en mere sammensat følelse. Men jeg vil ikke sige, at jeg har opnået en slags renselse for vreden og nu kan lægge den bag mig. Min bog munder ikke ud i nogen løsning eller konklusion, for sådan en løsning kan jeg ikke lige få øje på. Jeg er ikke nået frem til nogen afklarethed omkring hvidhed og racerelationer. Alligevel er der nok en slags lettelse i at vide, at bogen nu findes ude i verden, helt konkret, at den bliver læst af nogen. Atlanterhavet vokser er i høj grad en bog, der gerne vil kommunikere.”

Interviewet kan læses i sin fulde længde her.

Digte rundt omkring

CAM00288Jeg har en serie digte fra Atlanterhavet vokser med i det svenske tidsskrift UNDER #4, som er en nordisk poesiantologi på 330 sider.

Bidragydere: Helena Fagertun, Lars Haga Raavand, Khashayar Naderehvandi, Rasmus Halling Nielsen, Signe N Hammar, Hanna Rajs Lundström, Olga Ravn, Jeny Rengman, Aina Villanger, Pernilla Berglund, Caspar Eric, Amalie Smith, Tom W-O Silkeberg, Asta Olivia Nordenhof, Anja Høvik Strømsted, Johanne Lykke Holm, Isis Mühleisen, Julie Sten-Knudsen, Mirian Due, Theis Ørntoft, Ole-Petter Arneberg, A.K.R.O.N.Y.M, fikssion

Så har jeg også bidraget til Ribe Domkirkes Kirkeblad, et fint temanummer om åbenbaringer, kurateret af billedkunstner Alexander Tovborg. De andre som har skrevet en åbenbaring eller skrevet om en, er:

Jens Torkild Bak, Glenn Christian, Maja Lee Langvad, Pablo Llambias, Sebastian Hedevang, Amalie Smith, Stig Dalager, Kasper Bonnén, Christina Hagen, Cecilie Lind, Hanne Højgaard Viemose, Mathias Kryger, Ida Marie Hede, Nikolaj Zeuthen & Jacob Millung, Lisbeth Bonde, Alexander Tovborg & Gitte Grønkjær og Anja C. Andersen.

Og jeg har lavet et opslag til en flot antologi, som billedkunstner og forfatter Lise Haurum har lavet. Den hedder nORD og er aflang.

 

Ny bog på vej

Atlanterhavet vokserMin nye bog, Atlanterhavet vokser, udkommer på Gyldendal den 18. oktober.

Atlanterhavet vokser er en tekstsamling om at være søstre, om at være ”mulit” og om at være ”hudfarvet”, om hår, navne og kørekort, om at være adskilt af Atlanterhavet og om ikke at kunne fortælle Congos historie.

Poem in Structo magazine

StructoAn English translation of one of my poems appears in the new issue of the British magazine Structo (issue 9). The poem is from my first poetry collection, Hjem er en retning. It has been translated by Line Miller.

You can read Structo online here.

Hallgren & Jönson i Den Blå Port

Den Blå Port nr. 91 er udkommet. Det er det første nummer som den nye redaktion (Olga Ravn, Josefine Klougart og Jonas Rolsted) har lavet. Temaet er “det mandlige”, og jeg har oversat den første tekst: “Mandlighed” af Hanna Hallgren og Johan Jönson. Det er en oplæsningstekst der blev skrevet i anledning af Queerlitteraturdagen i Göteborg 2008. Siden er den blevet udgivet i et hæfte på det norske Forlaget Attåt. Jeg synes det er en ret brutal men også poetisk tekst. Her er et uddrag:

JJ&HH:
Jeg har aldrig været stolt af min egen ståpik. Jeg ville aldrig vise den frem. Jeg synes at pikke er grimme, modbydelige, truende, skræmmende. Også min egen. Jeg knepper gerne, meget gerne, men jeg forventer mig ikke at nogen anden skal nyde det. Det spiller ingen rolle hvad der bliver sagt bagefter. Jeg tror ikke på det. Pikken er nok også den eneste kropsdel som ikke har udviklet nogen evolutionær hukommelse; den bliver hård i alle tænkelige situationer, næsten samtlige helt dødfødte, uden nogen som helst chance for nydelse. Eller også er det præcis modsat: ståpikken oplever umiddelbart en omfattende fallisk orden. Jeg mærker jo hvordan mine klasseerfaringer næsten ikke fæster sig nogen steder, mens min maskulinitet klæber til næsten alt.

Skal jeg lægge løspikken til genbrug eller i komposten? Og alle batterier? Jeg er holdt op med at kneppe. Er i anti-sex, endelig der. Så uafhængigt det er blevet – (kun med hænderne). Tjekkiets grænse/Drag-king/Sexarbejder/Moldavien/enklaven Kaliningrad (”der er både piger og stoffer”)/Jeg skal rejse til Beirut og sole mig og bade og informere mig/Jeg implementerer…
Jeg kører i bus i Hviderusland, kold gøen og regner, tænker at jeg er en lækker, næsten liderlig butch, jeg sidder bagved nogle kvinder i gruppen hivpositive-mødre. På hotellet i Minsk sidder unge piger med deres alfonser i plastsofaerne. Jeg er dissonant. Et vådt tegn. Champagne er billigt her. Vi drikker champagne og øl for nu drikker alle og sprit. Hvad laver min bror? Min bror samler strålen. Dagene går – … Oh America,/my home/sweet home…
Det regner gylden honning olie oliven gennem børnene
Det regner over husene, som hvidt støv ud af revnede vægge

 

Mere om Tunedal

Foto: Sara Mac Key

Mikkel Bruun Zangenberg har anmeldt min oversættelse af Jenny Tunedals Min krig, suiter i Politiken (10/06/2012). Bogen får fem ud af seks hjerter. Læs anmeldelsen her.

I samme avis er Jenny Tunedal interviewet af Nicklas Freisleben Lund. Hun siger bl.a.: “At skrive poesi er ikke at gestalte færdige argumenter, men at tvivle. På den måde er bogen en slags u-videnskab, der netop kæmper med en masse forskellige udsagn og overgiver sig til tvivlen og forvirringen mellem det politiske og det private.”

Her har jeg skrevet en tekst om mit arbejde med oversættelsen.