CV

Forfatter og oversætter.

Født 1984.

Elev ved Litterär gestaltning (forfatteruddannelse ved Göteborgs Universitet) 2008-2010.

Cand. mag. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 2013.

Debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning, som blev præmieret af Statens Kunstfond. I 2013 udkom Atlanterhavet vokser, som kom i svensk oversættelse i 2015. Seneste udgivelse er Spor efter fugle (2017).

Har oversat Göran Sonnevi: Klangenes bog, Jenny Tunedal: Min krig, suiter, Jenny Tunedal: Kapitel et og Andrzej Tichý: Kairos.

Har publiceret digte i en lang række aviser og tidsskrifter, bl.a. The Guardian (UK), Asymptote (US), Structo (UK), Ord & Bild (S), Utflukt (N), bøygen (N), Politiken, Hvedekorn, Apparatur, Victor B. Andersens Maskinfabrik, Trappe Tusind, Nick og i nettidsskrifterne Slagtryk, Morgenrøde og errarrarea.

Har bidraget til Forlaget Kronstorks Antologi 2010, den svenske antologi Nervsystem – ung dansk poesi, den nordiske poesiantologi Under #4: Förlåt och förlåt och förlåt og 101 danske digtere – en folkebog. 

Har været fagleder og underviser på Højskolen Møns skrivelinje. Tidligere undervist på Skrivelinjen på Københavns Kunstskole og på Forfattergrundkursus (FGK) i Esbjerg. Har som gæstelærer holdt foredrag på Humboldt Universitet i Berlin, Göttingen Universitet, Stockholms Universitet og Syddansk Universitet.

Har optrådt med digtoplæsninger eller foredrag i bl.a. Oslo, Ulvik, Göteborg, Malmö, Visby, København, Aarhus og Odense, samt på festivaler som Audiatur i Bergen, Louisiana Literature, Roskilde Festival og Kulturmødet på Mors.

Har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017.

Medlem af redaktionen på forlaget Arena 2014-2016. Har tidligere lavet redaktørarbejde for forlaget Basilisk.

Har som medlem af den feministiske kuratorgruppe KUP 2010-2013 været med til at arrangere oplæsninger og samtaler med internationale forfattere som Juliana Spahr, Caroline Bergvall, Leslie Kaplan og Marie Silkeberg i København.

Tidligere medlem af digterfællesskabet Koordinat.