Fra “Hjem er en retning”

FORVEKSLING

Det samme mareridt
igen og igen, jeg vil ikke
vil ikke være hendes ven. Vågner
i en fremmed mands
beskidte sengetøj, nøgen
som en afvist
asylansøger, i et andet menneskes
vold. Vinduet står åbent.
Det har ingen effekt
at rulle om på den anden
side. Vi er udleveret
til hinanden, udsat for hinandens
beslutninger. Er det naturligt
hvis du beslutter
at slå mig? Jeg troede
du ville beskytte mig.
Er det min egen skyld
hvis jeg mister forstanden?
Jeg kunne have forladt dig
frivilligt, tidligere, i en anden
årstid, med et andet
navn, andre ar,
i et andet liv hvor der var andre steder
at tage hen. Jeg krøller mig sammen
som et lille stykke
tørret tang. Vi ligger
som vi har redt. Men af og til
ligger vi bare.