Anmeldelser af “Spor efter fugle”

Lilian Munk Rösing, Politiken: “Sobre og præcise digte om »menneskets forbindelse til naturen«, men også til andre mennesker. Det er registrerende, men også følelsesfuldt; det er naturlyrik, men også social digtning.”

Solveig Daugaard, Information: “Sten-Knudsen står ved sin egen poetiskhed ved nænsomt, men stramt, at forme et let forfinet dagligsprog i korte, knækkede linjer. I stedet for at insistere demonstrativt på at give hverdagserfaringerne en sjasket hverdagssproglig dragt peger digtene diskret på deres egen poetiske indramning som uprætentiøs og rummelig. Skønheden materialiserer sig i enhver skala, og der kan digtes om den. Og om så meget andet (…) Digtene formidler bevidstheden om at være indskrevet i sammenhænge, som konstant kan spændes op mod hinanden med lammende effekt. At gå til bogreception og øjeblikket efter læse i avisen, hvordan en gammel ven vejleder tunesiske fiskere i at bjærge druknede flygtninges lig etisk og sundhedsmæssigt forsvarligt.”

Linea Maja Ernst, Weekendavisen: “Naturlovenes bevægelser og migrationens bevægelser løber sammen i en insisterende, politisk sorg. Bertolt Brecht spurgte hvad det er for en tid, hvor en samtale om træer føles som en forbrydelse, fordi den tier om så mange ugerninger. Julie Sten-Knudsens digte viser, hvordan netop en øget opmærksomhed på træerne og naturbevægelserne kan hjælpe os med at sanse altings forbundethed. (…) Min redaktør sagde: Kan du ikke skrive 400 ord, hvis den er mådelig, og 600 ord, hvis den er suveræn? Så her er 600 ord.”

Ole Møller, Aarhus Stiftstidende m. fl.: “I udgangssituationen opleves naturen harmonisk, men i løbet af teksten sker der ofte det, at harmonien brydes. I det små kan det være som i bogens første digt, hvor nogle mænd samler hyldeblomster i plasticposer fra Fakta eller Netto. Naturen møder kulturen. Eller det kan være det store, fine landskab, som i virkeligheden viser sig at være forurenet. Der er en stærk forbundethed med naturen i digtene, men harmonien er ikke stabil.”

Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad: “Sten-Knudsen skriver verdensvendt lyrik med afsæt i et specifikt jegs verden. Det er ikke katastrofiske klimadigte, men måske snarere, hvad man kunne kalde hverdagslig økopoesi. Disse digte ser på økokrisen fra skovturens, strandvandringens, havearbejdets og turistens perspektiv, kunne man sige, hvilket har den klare styrke, at digtene stilfærdigt formår at skærpe vores opmærksomhed for alt det, vi måske normalvis ikke ser eller hører, og på den måde gør de os klogere på vores tilværelse og daglige omgang med omgivelserne. (…) Den opmærksomme registrering, ømheden for det levende og døende og det enkle perspektiv, som gennemstrømmer disse digte, er det, der gør ”Spor efter fugle” værd at fremhæve i bunken af økopoesi og klimalitteratur, der udkommer i disse år.”