txt.ville

I dag begynder den nordiske litteraturfestival txt.ville. Den finder sted på Nordatlantens Brygge i København fra i dag til og med lørdag, og der kommer til at foregå en hel masse spændende ting.

Der er fx KUP-oplæsning fredag aften kl. 19 med Athena Farrokhzad [SE], Khashayar Naderehvandi [SE], Zoltan Ará [DK], Maja Lee Langvad [DK], Mette Moestrup [DK] og Julie Sten-Knudsen [DK]:

KUP inviterer til oplæsning med et samlet tema omkring racialisering, hvidhed og familie. KUP har inviteret en række forfattere, som i deres værker bl.a. undersøger, hvordan det er at leve og tænke i samfund, hvor det at være “dansk” eller “svensk” i daglig tale er lig med at være hvid. De skriver om hvidhed som et rum, hvor den farvede krop bliver fremmed for sig selv, om blegemidlet, der løber gennem syntaksen, om rædslen for konfirmationskjolens broderie anglaise.

Og lørdag formiddag kl. 10 står Maja Lee Langvad og jeg for en læsekreds med titlen “Litterære strategier i værker om hvidhed og racisme”.

Se hele festivalens program her.