Victor B. Andersens Maskinfabrik nr. 45

Det seneste nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik er blevet flot. Det kan købes i Arnold Busck eller Politikens Boghal eller bestilles på Maskinfabrikkens egen hjemmeside (også selvom man ikke kan se nr. 45).

Nr. 45 indeholder tekster af bl.a. Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Pia Juul, Josefine Klougart, Rasmus Nikolajsen, Theis Ørntoft, Karl Ove Knausgård og Hanne Højgaard Viemose. Jeg har otte nye digte med. Her er det første:

 

lad os problematisere opvarmningen. Vi starter med englehop

det har varit för jävligt men jag tror att det finns en framtid för oss efter detta, sagde han

det er næsten ikke umagen værd at vaske fuglene

alle unødvendige rejser frarådes. Og alle nødvendige

vi skal også have ost inden kaffen. Og så tiramisu

de brændende huse glider hen over markerne

en konstant interesse for vindens bevægelser

kroppe løftes op og rives bort. Mange forsvinder

vandløb og floder svulmer op. Du behøver ikke

på jordens overflade

det er varmt nok nu

vi dirrer forskudt. Her skriver jeg uden forskelle